Fra panikangst til forståelse: Hvad er de tre grader af stress?

"Kommer jeg nogensinde ud af det her?"

Det var spørgsmålet, en klient stillede mig for nylig. Mit svar var klart: Ja, det kan du. Men vejen ud af panik og stress kræver, at vi forstår, hvad der faktisk sker i kroppen og nervesystemet.

For at forstå mit svar, vil jeg først fortælle min egen historie ikke fordi jeg tænker at den er evig gyldig, men fordi en erfaring kan skabe reflektioner for dig der læser med her.

Min rejse fra panik til forståelse

For ca. 25 år siden oplevede jeg noget, jeg ikke kunne forklare. Pludselig kunne jeg ikke trække vejret. Det blev så voldsomt, at min mand kørte mig til skadestuen med åbne vinduer, mens jeg i ren panik troede, jeg skulle dø. Det viste sig at være hyperventilation og panikangst, men dengang var der intet fælles sprog for, hvad jeg egentlig fejlede.

Jeg følte en dyb skam – skammen over ikke at kunne klare mig selv, og skammen over at skulle fortælle omverdenen, at jeg ikke "slåede til". Da det blev for meget, kravlede jeg bogstaveligt talt langs væggene. Min hjerne og mit nervesystem var så belastet, at jeg fik selvmordstanker. Jeg var oprigtigt bange for, at min egen hjerne overtog styringen.

Min læge var omsorgsfuld og så, at noget var alvorligt galt. Hun gav mig samtaler, men der var ingen, der kunne forklare mig, hvad der foregik i min krop. Ingen vidste noget om stresssymptomer dengang.

Så jeg måtte finde min egen vej. Jeg opdagede, at yoga, meditation, åndedrætsøvelser (pranayama), qi-gong og tai-chi hjalp mig med at regulere tilstanden. Jeg læste mig igennem mange bøger, og Jes Bertelsens bog om chakraer blev en åbenbaring for mig. Jeg opdagede, at det spirituelle plan var tæt forbundet med min forståelse af livet.

Men den rigtige vendepunkt kom i 2008, da jeg mødte Merete Brantbjerg, en pioner inden for Relationel Traumeterapi (RTT). Hun lærte mig at forstå hypoa arousal og de forskellige grader af stress. De mange kurser og uddannelser førte mig til, hvor jeg er i dag: Som relationel traumeterapeut, der ved, hvordan vi kan regulere stress på de forskellige niveauer.

Vores nervesystem og stress

I Relationel Traumeterapi ser vi på stress ud fra en kompleks model, der involverer vores nervesystem, tilknytning, transgenerationelle traumer og kroppens fysiologi. Vi kender til teorier som polyvagal-teorien, der forklarer, hvordan vagusnerven styrer vores evne til at slappe af eller gå i alarmberedskab.

Stress er i bund og grund en belastning af nervesystemet, der skaber enten for høj eller for lav arousal (aktivitet). Vi deler stress op i tre grader:

1. Første grads stress: Balance

Her er der en ligelig fordeling af svingninger mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

• Kroppen er i balance.
• Sanserne fungerer optimalt.
• Hjertet har normal rytme, og blodtrykket er normalt.
• Du er til stede og kan forholde dig til omgivelserne.

2. Anden grads stress: Øget pres

Her begynder balancen at vakle. Der er øget arousal, og blodtrykket stiger.

• Sanserne udfordres: Syn, hørelse, følesans og rumlig fornemmelse bliver mindre skarpe.
• Kropslige symptomer: Du kan opleve svimmelhed, tåget syn, og det perifere syn indskrænkes.
• Balance: Du kan miste balancen eller føle dig ustabil.
• Svingningen mellem de to dele af nervesystemet bliver ulige.

3. Tredje grads stress: Panik og dissociation

Dette er et kraftigt øget arousal-niveau, hvor svingningen mellem nervesystemets dele er stærkt ulige. Afhængigt af din tilknytning kan du reagere på to måder:

• Affekt: Du sidder på kanten af vrede, opløsning eller panikangst.
• Dissociation: Du "forsvinder" eller lukker helt af.

På dette niveau fungerer sanserne ikke optimalt. Du kan opleve at blive blind, miste orienteringen fuldstændigt, ikke kunne høre, eller kun se i sort, hvidt og rødt. Emotionerne overtager fuldstændigt, og du kan føle, at du er ved at "gå i stykker".

Hvor opstår stress, og hvor sætter det sig?

Stressniveauerne kan opstå pludseligt, ofte båret af chok eller præ-affektivt chok. Her ligger traumatiseringen: ureguleret energi og usikkerhed. PTSD er ofte forbundet med disse tilstande.

Når stressen varer længe, sætter den sig under huden. Vi taler om toxic stress, der påvirker organerne: hjernen, hjertet, leveren, tarmene og nyrerne. Det er en invasiv tilstand, der ikke kun rammer den enkelte, men også relationerne.

Når én i familien bliver ramt af stress, bliver hele familien ramt. Vores nervesystemer spejler hinanden, og vores hjerter er koherente. Vi adapterer hinandens stressniveauer, hvilket kan øge konflikter og skabe ureguleret tilknytningsadfærd. Det kan blive meget betændt i relationerne.

Anvendelse: Anerkendelse er nøglen

Heldigvis ved vi mere i dag. Vi er mere åbne for oplysning og læring frem for at reproducere gamle normer. For at ændre vores stressniveau, skal vi se på vores normer og værdier.

Et helt centralt perspektiv i min praksis er anerkendelse.

• Hvordan er vi anerkendende over for os selv og hinanden?
• Hvordan integrerer vi anerkendelse i hverdagen?

Kun når anerkendelse er til stede, kan vi udvikle os og flytte os fra stress til balance. Det kræver bevidst arbejde i en passende dosering og kontakt – både indadtil og udadtil. Derfor kan vi ikke gøre det alene. Vi har brug for et fællesskab, der holder os.

Din vej til heling

Som jeg sagde til min klient:

"Jeg ved, at det kan lade sig gøre at fjerne sig fra 3. grads stressniveauer. Det sker, når vi integrerer tilstandene i rette dosering og kontakt – hvis du tager dig af dig selv og det, du har med dig."

Det er en god start at regulere kroppens hukommelse, nervesystem og tilknytning. Der er altid en vej, og det er din vej – ikke som andres eller din terapeuts.

Genkendte du dig selv i beskrivelsen af stress eller panik? Det er første skridt til forandring. Jeg tilbyder en uforpligtende samtale, hvor vi kan finde din vej til balance og heling.

👉 vil du have en tid?

Har du spørgsmål? Skriv endelig til mig på min mail:

Kh. Linda