Den bedste traumeterapi – hvad betyder det egentlig?

Hvis du søger på Google, får du ofte svar, der lover en hurtig løsning.

Mit svar er, at den bedste traumeterapi er den, som tager hensyn til dig – din trivsel, dit traume, dine reaktioner, dine emotioner, din tilknytningsprægning, din kultur, dit liv nu og her, og hvor du kommer fra.

Når nogen siger, at du skal have medicin for at regulere dine traumer, er det et udtryk for, at man tænker at vi skal lægge låg på tilstanden.

Relationel traumeterapi – en anden vej

Du skal ikke have medicin for at regulere dit traumemateriale.

Du skal ikke behandle dit traume direkte for at regulerer dit traume.

Du skal ikke kun følge én vej for at blive reguleret i traume energier.

Du skal ikke nødvendigvis gå i individuel terapi for at regulerer ordentligt.

Du skal ikke nødvendigvis gå i gruppeterapi for at regulerer i alle energierne.

Hvis vi tror, at der kun findes én vej til bedring, har vi allerede “spillet os ud af pladen”. Det er den store misforståelse i al behandling; troen på, at vi kan levere et quick‑fix, eller at behandlere og institutioner kan levere et quick‑fix.

Problemet er, at traumatisering altid er forbundet med stor smerte. Det er pinefuldt at bære traumer, og for nogle er smerten så intens, at de helt lukker af for at mærke sig selv eller for at kunne være til stede. Nogen udvikler misbrug eller selvskade for at være til - fordi smerten er for stor at bære bevidst.

Når vi bærer på smerte, aktiverer vi ofte andres nervesystemer, som så forsøger at løse problemet for os. Især hvis man ikke er bevidst om sit eget nervesystem og sin tilknytning, er der risiko for at blive trukket ind i en hjælperrolle, hvor man jagter quick‑fixes. Det sker også for behandlere og systemet.

Der findes mange forventninger til, hvordan mistrivsel skal løses – især når vi taler om psykiske lidelser. Her er der et socialt ansvar, som vi sjældent undersøger: Hvem skal tage ansvaret?, og hvem har ret til at træffe beslutninger?

Ansvaret ligger hos den enkelte, familien og systemet, men ofte bliver ingen af delene inddraget i løsningen. Således ender byrden hos den, der lider, og som bærer smerten også selvom den lidelse man bærer er relationelt opbygget og måske endda er transgenerationelle traumer der går i arv.

Hvis du vil høre mit konkrete svar på din problematik, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg vil give dig et forslag til, hvordan vi kan tage hånd om din situation.