Stress hos store og små



Stress, nervesystemet og relationel regulering

Når vi opfanger stress, ved vi det ikke altid. Men vi regulerer det nogle gange ubevidst, og når vi bliver bevidste, ved vi måske ikke helt, hvad der sætter det i gang. I traumeterapien ser vi på stresstilstande i tre grader, som viser sig på forskellige måder. Vi kan aktivere dem både bevidst og ubevidst. Normalt skal vi bruge de tre grader i forskellige situationer og til forskellige formål. Når de aktiveres og reguleres ned igen, er der balance mellem sympatikus og parasympatikus. Vi kan sænke arousal og opnå balance og trivsel.

Men når vi har en fastlåst 2. og 3. grad af stress, der er aktiv, kan de ligge i "baggrunden" i vores krop og nervesystem. De kan aktiveres ubevidst, og det er nok mere almindeligt, at de aktiveres ubevidst end bevidst. Det er meget almindeligt, at vi bruger tid i terapien på at undersøge, hvad det er, der aktiverer stresstilstandene, og ofte er det sådan, at man tror, man ved, hvad der aktiverer stressen.

Det er mere krævende at opdage, hvad der er stressoren hos et barn eller et spædbarn. Vi har heller ikke tradition for at tænke, at små børn bliver stressede. Men stress er en overbelastningstilstand i nervesystemet og er neurologisk betinget. Derfor kan det gå under radaren, når vi ser på mistrivsel.

Hvis et barn oplever noget, der ikke bliver reguleret af et reguleret nervesystem, ligger kodningen af den uregulerede stress i nervesystemet – det er en simpel evolutionær tilknytningsstrategi, som barnet opfanger for resten af sit liv.

Der er mange måder at tage sig af sådanne tilstande på. Først og fremmest skal det ske relationelt. Små børn, babyer og prenatale babyer skal reguleres relationelt. Al stress i nervesystemet bliver reguleret på en social platform; det ligger i vores nervesystems konstruktion og vores evne til at overleve i verden.

Når vi åbner vores bevidsthed for at invitere den lille baby ind og tro på, at babyen forstår, hvad vi siger, og hvad vores intention er, så begynder dialogen. Empatien udvikler sig både hos den voksne og hos babyen. Når vi regulerer, sker det ofte i de lag, der ikke bruger ord.

Præ- og perinatal stressreduktion

Jeg samarbejder med en jordemoder om et særligt udviklet præ- og perinatalt forløb for gravide kvinder. Det er et tilbud til den vordende mor om at øge tilknytningen til sin kommende baby og allerede i løbet af graviditeten oparbejde tryghed og mere balance mellem mor og barn.

Projektet og konceptet hedder Bonding Potency og bygger på integrationen af den viden, vi har på området omkring tilknytning og regulering af nervesystemet, samt et veltilrettelagt forløb til den gravide. I mange år har jeg specialiseret mig i reguleringen af nervesystemet og tilknytningen – og det kommer i spil i samarbejdet med min kollega.

Vil du vide mere om det, er du velkommen til at tage kontakt, også på andres vegne, for at undersøge muligheden for at deltage.

Har du spørgsmål eller vil du tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan også følge projektet på Bonding Potencys Facebook-side, hvor vi deler viden og opdateringer.

.#HolisticHealth

#TraumaRegulation

#Relationeltraumeterapi

#Neuroscience

#ProfessionalTherapy

#ClientCentric

#Stress

#Prænatalterapi

 #ptsd

#forældre